Funky Business

 
 
Mette Rønnau direktør i CABI, (guitar)
God og ægte networking kræver at der er en nødvendighed. At vi skal noget med hinanden ud over at mødes. Rock for direktører er en platform, hvor vi kan mødes om noget vi alle har et forhold til. Når vi spiller musik er der masser af følelser såsom frustrationer, glæde og entusiasme. Det er følelser der binder os sammen, glæden over fremskridt, egne og andres. Musikken i sig selv er også med til at åbne for nogle følelsesmæssige lag.  Vi lærer meget om hinanden på utrolig kort tid. Det åbner muligheden for en god og ægte dialog om alle de øvrige udfordringer som vi bokser med i vores hverdag som ledere.
 
 
Rikke Ullersted Indutrial designer/partner i Made by makers, (bas)
 
Via bandet og musikken kommer potentialet og energien i et godt teamwork frem i sin fineste form.
Sammen med bandet udfordres og udvikles jeg ikke mindst personligt, men det tætte samarbejde bandet imellem viser også hvor stærkt og fokuseret vi som team kan arbejde, løfte  og udvikles.
Med fokus omkring musikken, den intimitet og nærvær som musikken giver og kræver, samt et fælles erfaringsmæssigt udgangspunkt, -hvilket i Funky Business´ tilfælde betyder ”ingen erfaring”, -skabes et forum hvor tillid og ærlighed opstår helt naturligt. Netværks, videns -og erfaringsdelingen får dermed et rigtig godt afsæt via en grundlæggende tillid samt musikkens stærke fællesnævner.
Med Skipper ved roret får vi tildelt store udfordringer og stor tillid. Man er ikke et øjeblik i tvivl om at Skipper ved hvordan han skal få det bedste frem i os.
Efter endt øver, stå man med følelsen af at være uovervindelig, og i stor fortrolighed med resten af bandet. Netværksidealet var forventningen, et loge-lignende team er blevet resultatet.  
"Skipper is god, god save the band”
 
 
Theresa Blegvad CEO Talent Manager Insights Danmark & Insights Sverige, (trommer)
 

Det har været en sand fornøjelse af arbejde med udvikling af sit eget skjulte musik talent. Det føles som om at blive løftet tilbage til barndommens musikundervisning, som indeholdte en masse sjov og afprøvning af egne grænser. Kombinationen af musik, business og fletværk for innovative karriere kvinder, der tør kaste sig ud i sådan et projekt er GENIAL! Der er ingen tvivl om at Funky Business’ manager, Skipper, har en stor del af æren for vores gennembrud og vi har allerede fornemmet blandingen af humor og alvor! Vi har desuden fået en yderst kompetent og farverig hane i hønsegården. Skipper kan lede os sikkert og roligt gennem vores mentale barriere og få noget helt enestående ud af (skulle man tro) ingenting! Jeg ser frem til mange sjove og farverige oplevelser sammen med Funky Business – og kommer der et konkurrence element ind med andre vil det klart tænde min ambitiøse og målrettede energi – også for dette musikprojekt… J Hvem ved måske skifter vi karriere om nogle år? Måske skulle vi bare nøjes med at nyde rejsen og se hvad der sker! TAK for mulighed for at bidrage til at gøre dette projekt succesfuldt – og selv få en god oplevelse ud af det sammen med en håndfuld andre talentfulde kvinder!

Skipper Flytkjær | Højbyvej 11, 8462 Harlev J  | Tlf.: 26 18 86 94 | skfl@c.dk