Systematic

Rock i Systematics ledelse

Af Helle Kjærulf
 
Ledelsen i Systematic gik i al hemmelighed i gang med at transformere sig til et rockband under ledelse af musiker Skipper Flytkjær. Med konceptet Rock for Direktører fik de både teambuilding og en vellykket happening til virksomhedens jubilæum.

Til Systematics 25 års jubliæumsfest stod medarbejderne målløse foran scenen. Var det virkelig koncernchef Michael Holm, der stod der og holdt fortroligt på en bas, og vicedirektør Lars Johansson, der sad bag trommerne og lignede trommeslageren fra Gasolin? Og hele rækken af VP’er, der havde grebet guitar, keyboard og mikrofoner?

De ti lignede godt nok både en caribisk pirat, en mexicansk hestetyv og en popstjerne fra 80’erne, lysår fra deres normale outfit, men medarbejderne var ikke sådan at narre. Det var ledelsen, der stod på scenen og var i fuld gang med at spille rockmusik, så det swingede, foran hele virksomheden.

Men hvordan kunne det gå til?

Det begyndte seks-syv måneder før. Michael Holm var til generalforsamling på Auktionsscenen i Erhverv Århus. Efter den officielle del var han egentlig på vej hjem, men direktøren for Erhverv Århus, Bente Steffensen, overtalte ham diskret til at blive.

På programmet stod der blot musikindslag, hvilket tidligere havde været lig en smagsprøve fra Den Jyske Opera eller lignende. Så da rockmusikken flød ned over scenekanten, og Michael Holm pludselig kunne genkende musikerne som nogle af de andre medlemmer i foreningen, blev han meget nysgerrig.

Bandet var CEO’s. En gruppe ledere, der på tværs af deres virksomheder, gennem musikeren og indehaver af Rock for Direktører, Skipper Flytkjær, havde fundet sammen om at spille musik.

Skipper Flytkjærs visitkort lå i Michaels lomme, da han gik derfra. En idé var ved at tage form. Systematic stod foran at fejre sit – og dermed også Michael Holms – 25 års jubilæum. Det var oplagt at lave en happening til den store dag, tænkte han. En hemmelig happening.

Han inviterede ledergruppen hjem til en julemiddag. Skipper Flytkjær kom så forbi og præsenterede idéen for en gruppe lettere måbende ledere.

VP-gruppen tog selvfølgelig udfordringen op. Men når man ikke engang aner, hvad der er op og ned på en guitar, eller om der er forskel på de sorte og hvide tangenter på klaveret, hvordan er det så muligt at lave et band, som bare lyder nogenlunde? spurgte de hinanden.

         - Ingen af os havde de store forventninger. Der var en, måske to, der kunne spille en  anelse – lidt guitar, lidt klaver – og der var nogen, der absolut ingen rytme havde i kroppen. Det er jo heller ikke en nødvendig lederegenskab, eller noget, der vægtes til hverdag, griner Michael Holm.

         _Men alle synes, det var absolut i orden, at vi skulle lære at spille nogle numre, så vi kunne spille til festen.

Kan man det? Hvordan kan du lære os det på så kort tid? – det var nogle af de spørgsmål, der dukkede op hos de forudsætningsløse ledermusikere i kølvandet på udfordringen. På trods af manglen på åbenlyse kompetencer blev de grebet af stemningen, og for selvfølgelig kunne det blive vildt sjovt at lege rockstjerne for en aften.

Og for øvrigt skal man ikke sige til en leder, at der er noget, han eller hun ikke tør eller kan.

          - Men da Skipper spillede de numre, som vi skulle spille, tænkte vi alle sammen, det kommer vi aldrig til, siger Michael Holm.

Vicepresident Lars Johansson fortæller, at ingen i ledergruppen havde forestillet sig, at det ville blive så stor en succes og være så sjovt.

          - Vi grinede og var sammen om noget helt andet, end vi plejer. Stemningen mellem os var anderledes, fordi vi så hinanden i situationer, som vi ikke før havde set hinanden i. Det betød, at når vi kom på arbejdet næste dag, var det med godt humør, fordi vi havde grinet sammen aftenen før. Det var også supergodt for dagligdagen.

 

Grænser brydes

I alt fik bandet øvet syv gange op til jubilæumsfesten.  Skipper Flytkjær havde sørget for et øvelokale med alle instrumenter på Århus Musikskole, så de debuterende musikere ikke skulle tænke på andet end at møde op til tiden.

          - Der har været større fremmødeprocent, end jeg troede var muligt. Men vi havde også planlagt det godt. Vi øvede fra 17-19, så kunne vi stadig nå at komme hjem og være sammen med familien. Det kan være svært at koncentrere sig mere end to timer efter en arbejdsdag, fortæller Michael Holm.

Ud over en happening til festen så han bandoplevelsen som en fin teambuilding i ledergruppen, hvor de kunne bryde nogle grænser.

         - Vi kom jo virkelig til at arbejde sammen om noget, vi aldrig havde prøvet før. Og det har været rigtig godt.

Bandet blev døbt Karen & The Supremes efter den eneste kvinde i ledergruppen. Karen xxx, der var forsanger, havde for øvrigt aldrig sunget i mikrofon før.

Indimellem kunne de uerfarne musikere godt høre, at det ikke lød særligt godt. Og hvis koncentrationen faldt for meget, kunne Skipper finde på at sige, at de hellere lige måtte tage et break. Men alt i alt var alle overraskede over, hvor meget de kunne lære på kort tid.

         - Men da vi begyndte at insistere på, at vi ville spille sammen med det professionelle danseband Le Freak, som skulle underholde til festen, skar Skipper igennem og sagde, at det nok ikke var nogen god idé. Han kan skjule meget, men der er grænser. Selvfølgelig, fortæller Michael Holm med et smil.

          - Skipper har en ukuelig optimisme og er dybt professionel. Der er ikke noget, der er forkert i Skippers verden. Alt kan laves eller ordnes på en anden måde. Ingen tvivl om, at hans joviale væsen er en del af succesen. Det bliver ikke mere kompliceret, end det nødvendigvis skal være.

Lars Johansson synes, det er fascinerende, at Skipper kan leve i det kaos, som det er at skulle lære en gruppe ledere noget, som de ikke forstår en pind af. 

          - Hele hans engagement er smittende. Han kan skabe struktur i samspillet og samtidig virke så motiverende. Og han har en energi, som gør, at vi ikke føler os som idioter og samtidig får flyttet os.

Uden agenda

Det er ikke blevet til meget faglig snak, mens de baskede med akkorder og rytmer.

          - Normalt når vi er sammen, er der altid en agenda, og her var det uden og med et fælles mål. Selvfølgelig er vi alle ambitiøse, det skal også lyde godt. Vi gider ikke bare stå og spille for sjov skyld, siger Michael Holm.

Lars Johansson pointerer, at det er sundt for samarbejdet, når en ledelse på denne måde får andre roller og ser hinanden ude på dybt vand.

Anders Goul Nielsen fra VP-gruppen, der spillede guitar, syntes umiddelbart, at projektet lød lidt ambitiøst. Han havde aldrig spillet før, og musikalitet er ikke en af hans stærke sider.

          - Så jeg tænkte, at det ville blive noget af en udfordring. Men det gik jo godt. Vi var ret fokuseret på resultatet, fordi vi var ret presset på tid. Vi skulle nå i mål. De numre, vi spillede, hang godt sammen, og vi gik ikke død på noget tidspunkt.

-          Det havde en god effekt over for medarbejderne, fordi det viser, at vi gerne vil stille os op og kvaje os med noget, vi ikke havde prøvet før, siger Anders Goul Nielsen.

Genlyd i Systematic

Michael Holm, der aldrig havde spillet bas før, har her en uge efter stadig vabler.  Men han er stadig også lidt høj på oplevelsen.

Festdagen bestod først af morgenmad, taler, champagnebrunch, så gæster fra 14-17. Fra halv seks gik personalefesten i gang, og alle vidste, at Le Freak skulle spille op til dans senere. Da klokken var 20.45, gik Karen & The Supremes på. Det gav genlyd i Systematic.

          - Det var sjovt at optræde. Som Skipper sagde, det er færdigt, før I nogensinde når at komme op på scenen. Og sådan var det, siger Michael Holm.

          - Den energi og reaktion, der kom fra publikum, gjorde, at jeg tænkte, det er jo ren terapi. Du er helt i nuet, når du spiller, du tænker ikke på andet. Jeg kan godt forstå, at man som musiker kan blive afhængig af det. Man bliver grebet af stemningen og oplevelsen, siger Lars Johansson.

Michael Holm mener bestemt, at ledelsen har fået respekt fra medarbejderne over, at de udstillede sig på den måde.

          - En pige fra Portugal fortalte, at det aldrig nogensinde ville kunnet have lade sig gøre i hendes hjemland at holde en fest, hvor ledelsen for det første er klædt ud og for det andet spillede musik uden at ane en dyt om det. Afstanden skal holdes, og man skal være bossen. Men her er det altså muligt. Medarbejderne synes, det var en god joke. Og de var rigtig overraskede over, at vi kunne holde det hemmeligt. På selve aftenen fik vi fortalt, at der var gået rygter om, at der var fyringer i luften, fordi vi i ledelsen løbende havde haft møder, som ingen vidste, hvad handlede om. Det var bare vores øvesessions.

Vicepresident Lars Johansson mener, at Skippers koncept er fremragende til teambuilding eller underholdning til et arrangement.

          - Det er det, du kan bruge det til, og noget, der er meget mere væsentlig end den teambuilding vi får, er, at det bidrager til virksomhedskulturen. Medarbejderne ser normalt deres ledelse som noget, der har totalt styr på det, de gør, og her har de bevæget sig ud på dybt vand og udstiller sig fuldstændig, siger Lars Johansson. 

          - Det virker, fordi musik gør folk glade. Vi er lige fumlende over for det. Vi laver noget hver især, men summen af det giver musikken, man er en brik i et større spil. Musik er en fælles oplevelse, og man oplever hinanden på nye områder, siger Michael Holm.

Skipper Flytkjær | Højbyvej 11, 8462 Harlev J  | Tlf.: 26 18 86 94 | skfl@c.dk